Stress symptomer og angst

By:
Dette indlæg er finansieret indlæg og indeholder promoverede hjemmesidehenvisninger.

Angst, stress og depression er tre psykiske lidelser, som ofte følges ad. Det er samtidig de tre psykiske lidelser, som er mest udbredt i den danske befolkning. Mange mennesker bukker hvert år under for stress, som ofte ledsages af angst symptomer i mildere eller stærkere grad. Stressramte mennesker er særligt udsatte for at udvikle en alvorlig angst lidelse, som kan være særdeles invaliderende, og faktisk kan ødelægge et menneskes liv.

Hvordan får man angst?

Angst er en tilstand, hvis oprindelse er vanskelig at pinpointe. Det er nemlig helt individuelt, hvad der giver én angst. Men angst symptomer er som regel identiske fra menneske til menneske, og kan minde meget om stress symptomer. Et typisk angstanfald vil bestå i hjertebanken – hjertet hamrer af sted som en løbsk hest – koldsved, tunnelsyn og en følelse af panik samt prikken eller følelsesløshed i dele af kroppen. Man får trang til at flygte, men er samtidig lammet.

Og dette er ikke engang det værste ved at lide af angst. Det værste er angsten for angsten – at man ikke ved, hvornår det næste anfald rammer, og om man skal være forfulgt af angstens dæmon resten af livet. Dette kan drive et hvert menneske, selv de stærkeste og mest robuste, til vanviddets rand.

Hvordan slipper man af med sin angst?

Det første skridt til at lære at leve med angst er at erkende dens eksistens og dens natur. Dette er selvfølgelig nemmere sagt end gjort – og det vil enhver, der nogen sinde har prøvet at have angst, kunne skrive under på. Derfor er det meget vigtigt, at du søger professionel hjælp, når du har angst.

Hos en angstekspert vil du kunne få de rette værktøjer, som kan hjælpe dig med at håndtere din angst i hverdagen, så den ikke skal styre – eller ødelægge – dit liv. Du kan læse mere om behandling af angst og stress på angstekspert.dk